Victor DST leverer rørsystemer til ethvert formål og i alle metaller, samt plastbaserede systemer. Det er således ikke afgørende for os om der i rørene flyder gas, olie, vand eller andre typer væske. Vores ekspertise består i design og fremstilling af det perfekte rørsystem til formålet.

Ved produktion af rør til rørsystemer ønsker vi at præfabrikere så mange af røremnerne som muligt på vores moderne værksteder for at optimere processen på installations-siten og for derigennem at øge kvaliteten og holde kundens omkostninger nede.

Produktionen foregår i egne værksteder i Frederikshavn og Esbjerg, hvor vi råder over moderne teknologi og systemer til sikring af optimalt arbejdsflow og ligeledes optimalt arbejdsmiljø. Rørsystemerne leveres med udgangskontrol indeholdende bl.a. svejsekontrol, trykprøvning, dimensionskontrol.

Vi ved, at god kvalitet kommer af professionel kvalitetsstyring, og vores målsætning er at give vores kunder kvalitet i topklasse. Derfor er kvalitetsstyring en vigtig og naturlig del af enhver opgave og med det sikrer vi, at løsningen både lever op til kundens forventning og til kravene i danske og internationale standarder.

Victor-DST har i samarbejde med LR Marine udviklet et dobbeltrør-system til bunkering af LNG. Vores unikke design med eller uden fuld isolering gør vores produkt til teknologisk leder til en meget konkurrencedygtig pris. Kontakt lrmarine.dk for yderligere information.

Hos Victor DST har vi altid fokus på kvalitet, og det starter ved materialevalg og valg af underleverandører og komponenter. Vi køber kun komponenter fra udvalgte og højt vurderede leverandører, og vi foretager løbende evaluering for at sikre og dokumentere kvaliteten over for vores kunder.

Vi tilbyder rør i alle metaller og plast, herunder bl.a. sorte rør af typerne P234, P265 og 16Mo3 samt rustfri rør i kvaliteterne syrefast, duplex, SMO og titanium.