Alamo har kunnet svejse, siden han var 13 år gammel – så han blev nærmest headhuntet

17/08 2018

Det startede egentlig med, at svejsekoordinatoren hos Victor-DST i Esbjerg var på besøg på den lokale erhvervsskole. Her var man i gang med et kompetenceafklarende svejseforløb for flygtninge, og læreren påpegede, at en af dem var utrolig dygtig til at svejse.

Koordinatoren tog tilbage på virksomheden og fortalte direktør Stine Høgholdt om denne, og de tog straks tilbage på skolen og talte med Abdulkarim Alamo, i daglig tale blot Alamo.

Det endte med, at de inviterede ham og en anden til et interview på virksomheden. Stine husker tydeligt, at det var nogle svære interviews, da de talte meget lidt dansk. De havde begge deres konsulent med fra kommunen, som hjalp med at gennemføre interviewene. I parentes bemærket undrer det stadig Stine, at de mødte op med hver sin konsulent.Hun synes, det havde været smartere, at de begge havde samme konsulent.

I interviewet spurgte de ind til, hvor længe Alamo havde svejset, og undrede sig over, at han sagde: ”i tyve år”, for så gammel syntes Stine nu ikke, han så ud. Det viste sig så, at Alamos far var død, da han var 3 år gammel. Alamo havde derfor måtte forsørge familien ved at svejse, siden han var 13 år gammle. ”Så bliver man lidt stille!”, siger Stine. Samtidig var hun glad for, at han havde så gode svejsekompetencer, at de kunne tilbyde ham en IGU-ansættelse.

Alamo blev ansat i en IGU-stilling efter samråd med jobcentret. Da han i så tidlig en alder måtte arbejde, er han nærmest analfabet, så med IGU fik han mulighed for at kombinere arbejdet med uddannelse. Det har betydet, at Alamos første skriftsprog bliver dansk, og at Alamo har svært ved at læse informationerne på tegningerne. Man har sat virksomhedens kvalitets controller på som en slags faglig mentor, så han kan hjælpe Alamo med at læse tegningerne og sikre, at arbejdet kvalitetsmæssigt er korrekt.

Alamo synes selv, det går væsentligt bedre med at læse tegningerne, og han arbejder meget selvstændigt med sine svejseopgaver. Han kæmper stadig med det danske sprog, men kan godt mærke forbedringer, og han er stolt over, at hans børn er blevet rigtig gode til dansk. ”Derhjemme taler vi næsten kun arabisk”, siger Alamo, ”så her prøver jeg at tale så meget dansk som muligt, men det bliver mest til snak i pauserne”. Alamo møder hver morgen klokken seks, og han er megt glad for sit arbejde. ”Det var hårdere at arbejde i Syrien”, siger han, ”her er der gode arbejdsforhold og gode kolleger”. Jobbet lever derfor fuldt ud op til Alamo’s forventninger, og han vil gerne fortsætte i arbejdet efter IGU-ansættelsen.

”Vi har fået lavet en god aftale, hvor alle er tilfredse”, siger Stine. ”Vi aflønner noget over IGU-tariffen, men vi har fået en god og stabil arbejdskraft, som jeg sagtens kan se fortsætte i virksomheden efter IGU-perioden”.

Alamo har i sin uddannelsesdel fået en række svejsecertifikater, men nu skal han se at få lært mere dansk, ligesom et kursus i tegningslæsning er på ønskelisten. Stine siger, at de godt kan mærke, at han er blevet bedre til dansk, men det er som om, at udviklingen på det seneste er gået lidt i stå. ”Selvfølgelig er det

svært, når man også skal lære at læse og skrive, men Alamo er så kvik, at det skal han også nok få lært”. Stine siger, at Alamo allerede har overvundet mange andre forhindringer, for eksempel var han lidt udfordret med det at få en kvindelig chef. Stine synes dog at en fleksibel ordning med tolke i kommunen, der kan træde til, når der er meget vigtige informationer, som man skal sikre sig er korrekt forstået, kunne lette arbejdet for virksomhederne.

Alamo indgår i virksomheden på lige vilkår med de andre ansatte, og han deltager i det sociale fællesskab. Her har han fået god hjælp af en kollega med tyrkisk afstamning, der har taget ham lidt under sine vinger.

Artiklen er udgivet 16/08-18 af IGU på www.ugens-igu.dk